Manglende forståelse og omtanke
Jeg var hos Henrik i forbindelse med medicinforløb efter en udredning for ADHD, og det har nok været et af de værste møder med en sundhedsfaglig, jeg har haft.
Jeg oplevede ikke at blive hørt eller forstået, og Henrik fremstod mest af alt som om han gerne ville videre med sin dag.
Et konkret eksempel på ikke at blive lyttet ordentligt til: Jeg fortalte om, at det var en udfordring for mig med nedsat appetit, da jeg gik og følte mig udmattet og ikke fik spist nok -- Henriks svar herpå var at kigge på mig og sige, at jeg både ville kunne holde til at tabe mig eller tage på uden at komme udenfor normalområdet. Derudover spurgte han mig om min vægt og bad mig gætte, da jeg ikke kendte den og brugte så dette tal til at beregne BMI for at komme frem til samme konklusion: at jeg lå fint i normalområdet.
Desuden blev jeg udskrevet til egen læge, før jeg var færdig med at trappe op i dosis, hvilket jeg senere fandt ud af ikke nødvendigvis er normal praksis (min egen læge var overrasket over, at dette var sket)
Jeg kunne skrive mere, men mest af alt, vil jeg egentlig bare sige, at jeg ikke vil anbefale ham som psykiater.
(Datoen for oplevelsen var i 2023, men dette er ikke en valgmulighed)








