Det er korrekt at vi den 11. marts kl. 22.14 modtog en ordre fra malerfirmaet Bemmer, der ønskede at købe en Sony fjernbetjening. Den forventede leveringstid blev anslået til en uge, da der var tale om en ikke lagerført vare.
Da kunden ved bestillingen valgte at betale med Mastercard debet-kort, reserveredes herved, af kortudsteder, beløbet kr. 572,06.
Den 1. april blev vi, telefonisk, kontaktet af Lotte Worm, der fik oplyst at den forventede leveringsdato fra vores leverandør var blevet rykket til 9. april. Lotte Worm blev samtidig gjort opmærksom på muligheden for at annullere handlen.
Til sidt i samtalen oplyste Lotte Worm at hun ønskede at annullere handlen, hvorfor dette skete og vi sendte en anmodning til Teller om ophævelse af reservationen.
Kort tid efter ringede Lotte Worm igen og gjorde opmærksom på at hun havde ringet til en anden forhandler, der havde oplyst at de ikke længere kunne skaffe fjernbetjeningen. Vi bekræftede at ordren var blevet annulleret og at vi via vores leverandør stadig havde adgang til produktet.
Det skal understreges at ophævelse af beløbsreservationer i de fleste tilfælde tager et par dage, men dette er helt op til kortholders egen bank.
/FIFO Network ApS