Distance, frustration, isolation og svigt.
Man skulle tro at det ville være nemt for IT-Forum at hoste en hjemmeside og en mailkonto. Men nej. Flere gange har jeg oplevet at jeg stopper med at få mails. Når jeg så ringer til supporten kommer der en undskyldning med at de har skiftet server eller noget i den stil. De mails mine kunder har sendt er så bare ikke blevet gemt nogen steder. Hvis I laver om i jeres server, burde jeg så ikke få at vide ret hurtigt at noget er galt? Hvorfor skal jeg være detektiven der finder ud af problemet? En mistet mail kan potentielt koste mig en formue.
Når jeg så har fået support til at løse problemet, så koster det mig 1000 kr. Den regning bliver så sendt til en inaktiv mail der ikke har været i brug i 3 år. Så der kommer pludselig en stak rykkere der er flere år gamle.
Men efter det er mailen stadig ikke fikset. Nye problemer med spamfilter og sikkerhedshensyn dukker op. Efter 5 opkald, stoppede supporten med at tage telefonen. Den dag i dag er min mail stadig et stort spam-rod.
Det her skriver IT-Forum på deres hjemmeside om dem selv: NÆRHED, SYNLIGHED OG TÆT DIALOG.
Det er det modsatte jeg har oplevet.
Distance, frustration, isolation og svigt.








