Skandaløs behandling af syg passager – Qatar Airways nægter at anerkende danske hospitalsdokumenter
Jeg har været loyal Silver-medlem hos Qatar Airways, men efter min seneste oplevelse må jeg advare andre.
I januar blev jeg akut indkaldt til kræftudredning på Roskilde Sygehus. Som følge heraf måtte jeg aflyse min rejse (Booking: 92VS3E). Selvom jeg har indsendt officiel dokumentation fra det danske sundhedsvæsen og en lægeerklæring, nægter Qatar Airways at behandle min refusion.
De kritisable punkter:
1. Sprogbarriere: De kræver, at officielle dokumenter fra en dansk statslig institution skal oversættes af en autoriseret translatør til engelsk, da de nægter at forholde sig til danske dokumenter – selvom rejsen startede i Danmark.
2. Manglende refusion: De nægter at refundere selv de lovpligtige skatter og afgifter, som de juridisk ikke må beholde, når rejsen ikke gennemføres.
3. Ingen loyalitet: Midt i min sygdomsudredning valgte de at nedgradere min medlemsstatus fra Silver til Burgundy, fordi jeg ikke gennemførte flyvningen pga. min indlæggelse.
4. Dårlig kommunikation: Deres officielle nordiske e-mailadresse virker ikke og afviser indgående mails.
Det er rystende, at et selskab, der bryster sig af at være verdens bedste, udviser så lidt empati og respekt for passagerer i en livskrise.