Smagløs behandling og mad!
Vi overvejer at melde jer for falsk markedsføring. Vi var i København for at besøge vores datter og brugte lang tid hjemmefra på at finde den helt rigtige restaurant, som havde noget, vi alle kunne lide. Derfor valgte vi jer. Da vi får menukortet, ser det absolut ikke ud som på jeres webside! Mange fine retter manglede, og der var intet tilbage af det, vi ville have valgt. Forklaringen fra tjeneren var: De har lavet om i menuen. Vi skulle selvfølgelig være gået igen, men vi var sultne og havde ikke lyst til at jagte en ny restaurant, der havde plads til os, så vi blev, trods skuffelsen og forargelsen over, at I havde snydt os. Vi håbede nok også, at den mad, som vi så valgte, ville være "autentisk", når I nu kalder jer selv "The original taste". Det var den ikke. Jeg fik 6 sølle kødboller og pasta - en portion, som passede til en 6-årig. Min datter fik hakket kalvekød og salsiccia, som smagte af absolut ingenting. Hvordan er det muligt? Min mand og søn fik en håndfuld mini-muslinger i en ret, som heller ikke smagte af noget som helst. Ingen af disse retter - INGEN - stod på det oprindelige menukort. Til gengæld blev vi lovet bl.a. carpaccio, steak, torsk, kylling og svinefilet på nettet - INTET af dette var på jeres menu. Hvordan kan I være bekendt at svindle kunder ind på den måde? Hvad bilder I jer ind? Tror I virkelig på, at vi køber historien om, at menukortet er blevet skiftet, men at I ikke lige har nået at skifte det på nettet? Altså, den del af proceduren, som tager 5 minutter? Skam jer! Vi kommer aldrig nogensinde tilbage igen.
2 maj 2025
Omdöme utan inbjudan