Dårlig service
Vi bestilte mad ud af huset ved Vinderup hotel /Nørregades køkken til d. 2/9-23. Da vi afhentede maden lånte vi en varmekasse, som vi betalte 200kr for i depositum. Dette beløb ville vi få tilbage ved returnering. Ikke nogen besked om at kvittering skulle fremvises. Maden var fin og vi kom tilbage dagen efter for at aflevere varmekassen. Døren var låst. Vi kom tilbage den efterfølgende weekend ialt 3 gange, stadig til låst dør. Vi skulle have endnu et arrangement i den lokale grundejerforening ugen efter og bestilte igen mad fra samme sted. Ved afhentning af dette kunne vi så endelig komme af med den første varmekasse. Men fik beskeden at depositum ikke kunne tilbage betales uden kvittering. Værten påstod at de ikke kunne gå tilbage i deres system og se, at depositum var betalt, selvom alle data lå lige til højrebenet. Da maden så til grundejerforeningen skulle betales ved afhentning, virkede deres betalingautomat ikke og der blev overført til værtens private konto via MobilePay. Kvitteringen derpå ville jeg så modtage, når varmekassen blev returneret. Dagen efter kom jeg retur med kassen og fik igen at vide at jeg ikke kunne få det første depositum retur og at kvittering for 2. Omgang Mad ud af huset ville komme automatisk samme dag. Dette er ikke sket, selvom der er sendt 2 påmindelser på mail. Det lugter meget af penge ned i egen lomme, når der ikke kan fremsendes en kvittering og depositum ikke betales retur. Jeg støtter altid op om de lokale erhvervsdrivende, men må i dette tilfælde sande, at jeg ikke kommer til at handle hos Vinderup hotel /Nørregades køkken igen. Så pas på derude.








