Se også mit svar til TINA ISEN.
Jeg har under jeres ophold skulle agerer sur lejrchef, blandt andet vedr. jeres mange cykler som hensynsløst blev smidt overalt på hotellet frem for det anviste cykelstativ. Blandt andet foran hotellets personale indgang, således at der ikke var fri passage for mine medarbejdere. Efter at jeg påtalte dette så flyttede man de beskidte cykler ind på værelserne, det er blandt andet derfor jeg ikke tænker at i er så vant til at bo på hotel. Den går ikke andre steder. Syntes det er mærkeligt at i skriver meget om at værelserne er slidte og så parkerer jeres cykler indenfor.
I skriver ligeledes at værelser var varme. Jeg tænker heller ikke at det hjælper at man forbereder og indtager mad m.m. på værelserne,
I skriver morgenmaden var OK, det tror jeg på. Begge dage sad i næsten 2 timer og spiste uafbrudt således at i ikke skulle bruge penge på mad under selve festivalen. Alt i alt så tænker jeg, at i fik oplevet Vesterland på et absolut lavbudget.
I skriver, at jeg deltog på Vesterland, det er helt korrekt. Min køkkenchefs store ønske var at deltage. Så da jeg fik mulighed for at købe 2 biletter så gjorde jeg dette, som en tak og anerkendelse for hans store arbejdsindsats frem til nu. Herudover skulle vi også undersøge muligheden for at leje en bod med mad til næste år (det bliver ikke noget for Jer, maden kommer højst sandsynligt til at koste penge). I skriver, at jeg dinglede rundt, det kunne jeg godt have gjort hvis jeg havde været i det humør, men det var jeg ikke. Jeg skulle jo blandt andet tidligt op og forberede morgenmad til jer som ikke havde spist i meget lang tid, maden var jo for dyr på festivalen. Men i det hele taget så syntes jeg det er dybt underligt, at i også blander jer i hvad jeg laver i min fritid og får det skrevet ind i en anmeldelse af mit hotel som sjovt nok ikke er en kro som i skriver.
Jeg vil ikke kommenterer på jeres udtalelser vedr. hotellets rengørings. og vedligeholdelsestilstand, det kan mine øvrige gæster selv konstaterer under deres ophold. I skriver jeg er jeres vært. Det er måske her at tingene går galt for Jer, jeg opfatter ikke mig selv som vært for Jer, det er jo ikke et vandrehjem i har booket ind på. Jeg bor selv meget på hotel, men jeg forventer da ikke at indehaveren af hotellet skal være vært for mig. Som jeg skrev til jer før jeres anmeldelser, så føler jeg at mit hotel er blevet udsat for et overgreb. Det var tydeligt, at se på jeres adfærd, at I ikke var vant til hotel/restaurant besøg, det er ikke OK at tage sine beskidte cykler ind på hotelværelset, spise/drikke sine medbragte varer på en restaurant, tilberede og spise mad på værelset, smide tomme dåser/flasker overalt på hotellets område for bare at nævne nogle få ting. I laver også en vurdering af min måde at drive mit hotel på, men helt ærlig så er det ikke min opfattelse at gruppen havde kompetencer til sådanne vurderinger.
Det er yderst beklageligt at jeres ophold er endt her. Men jeg forbeholder mig retten til selv, at vælge mine gæster. Her er i dumpet. Som jeg skrev til jer før jeres anmeldelser, så vil jeg ikke se jer igen på mit hotel. Laver i alligevel reservationer så vil disse blive annulleret.