Endelig en forsikringsmand, der er VORES mand! ⭐⭐⭐⭐⭐
Lad os være ærlige – der er vel ikke ret mange, der ligefrem jubler, når endnu en forsikringsmand ringer og gerne vil have en snak. 😂
Så da Martin første gang kontaktede os, var vi nok også en smule skeptiske. For hvad kunne han egentlig tilbyde, som alle de andre ikke allerede havde forsøgt at sælge os?
Men nu har vi samarbejdet med Martin og ALFA OMEGA i omkring et år, og vi må bare sige, at vi er blevet meget klogere!
For der er faktisk en kæmpe forskel på at have en forsikringsmand, der arbejder for forsikringsselskabet, og så at have sin egen forsikringsmand, der arbejder for DIG!
Og det er lige præcis den forskel, vi har oplevet.
Vi fandt hurtigt ud af, at vi flere steder slet ikke var forsikret så korrekt, som vi gik og troede. Det blev gennemgået grundigt, der blev fulgt op på tingene, og vi har hele vejen igennem oplevet en fantastisk service, imødekommenhed og en oprigtig interesse i at finde de løsninger, der er bedst for os og vores virksomhed.
Og så er der faktisk en lille ekstra bonus, som vi grinede lidt af sammen med Martin i dag.
Vi er nemlig næsten sluppet for alle de forsikringssælgere, der konstant ringer! 😂
Nu siger vi bare: “Vi har vores egen forsikringsmægler, så I er meget velkomne til at tage fat i ham.”
Og sjovt nok er samtalen som regel ikke så interessant længere!
Vi vil faktisk skyde på, at antallet af den slags opkald er faldet med omkring 90 %. Alene den tid, vi sparer på det, er jo næsten en lille gave i sig selv. 😄
Vi havde netop vores opfølgningssamtale med Martin i dag, og det mindede os egentlig om, hvor glade vi er for det samarbejde, vi har fået opbygget.
Der bliver taget hånd om tingene, der bliver fulgt op, og man føler sig aldrig bare som endnu et kundenummer i rækken.
Så selvfølgelig fortsætter vi samarbejdet!
En kæmpe tak til ALFA OMEGA – og især til dig, Martin.
Det er altid en fornøjelse at snakke med dig. Du er grundig, hjælpsom, altid i godt humør og har et smil på læben. Og vigtigst af alt føler vi, at du rent faktisk er på vores side.
Tak for dig, Martin 🤩
De varmeste anbefalinger fra
Anette & Jesper
Lindgaards.com







