Hyggelig adventskalender
Har lige plantet min tredje og sidste portion spirer efter at have fået en adventskalender foræret. Rigtig hyggelig og anderledes adventskalender, som dog først kom i brug nogle måneder senere. Bøtterne er genanvendelige, det er praktisk. Det var rigtig sjovt at prøve cocomiksbrikkerne for første gang, fordi de "vokser", når der kommer vand på. Jeg har overvejende haft gode resultater med spirerne og vejledningen er nem at følge. Der var mere end rigeligt med frø, men der er typisk plads til at så to slags i hver bøtte. Det eneste, der var lidt uklart for mig som fuldkommen novice i planteverdenen, var, hvad jeg skulle gøre med blomsterfrøene og de pakker, hvor der var info om så-perioder. Jeg måtte lige google, om blomsterne var spiselige - det var de ikke, og så-perioderne (eks. på salatfrø) tolkede jeg som, at man KAN så frøene ude for at dyrke selve salaten, men man kan også bare så frøene i bøtterne og spise spirerne. Det har jeg i hvert fald gjort. Også en hyggelig aktivitet for børnene med sådan en lille mini"have".
18 augusti 2025
Omdöme utan inbjudan