Useriøs virksomhed - der ikke har et begreb om kundeservice.
Hold jer langt væk fra denne helt utroligt useriøse brændevirksomhed. Kundeservice må for dem være en by i Rusland - for mage til elendig kundeservice og manglende interesse for sine kunder, skal man vist lede meget langt efter.
Anders sender mig et tilbud på brændet leveret til min adresse i Sverige - og jeg bestiller kort tid derefter brændet i slutningen af april måned. Jeg får aldrig noget svar fra ham, og efter at have rykket ham ufatteligt mange gange på både mail og telefon, lykkes det mig at få fat på ham i løbet af maj måned. Her lover han, at levere brændet i løbet af juni måned. Dette sker selvfølgelig heller ikke - og jeg prøver utallige gange i både juni og juli måned at få fat på ham både på mail og telefon. En enkelt gang lykkes det mig at få fat på ham på telefon, men der har han ikke tid til at tale, og beder mig om at ringe igen tirsdagen efter. Der svarer han selvfølgelig heller ikke, og hver gang jeg prøver, sender han en sms, hvor han lover at ringe tilbage igen senere på dagen. Hvilket selvfølgelig aldrig sker.
Jeg kan kun opfordre andre til at holde sig langt væk fra et firma, der yder så ringe kundeservice - Lad være med at spilde jeres tid på Ousbyholm Gods og Anders.


