Uprofessionel, ubehagelig, ubehøvlet. Min søn kom hjem fra kli…
Min søn (6 år) kom hjem fra klipning hos Muna med et stort hak i pandehåret, som vi først opdagede om aftenen, fordi håret var blevet sat med voks. Da vi kommer ned i salonen for at spørge til, om der kan gøres noget, bliver vi affejet med store håndbevægelser og råben op om at min barn lyver og selv har klippet i sit hår (barnet har ikke været alene fra klipningen og til vi opdager fejlen). Da jeg bliver noget chokeret over denne påstand og spørger hvad hun egentlig mener med det, bliver jeg truet med udsmidning og politianmeldelse. Dette i øvrigt flankeret af to kunder der råber at jeg skal skamme mig over, at jeg anklager den stakkels frisør for at lave fejl, mens mine børn hører på det. For det første kom jeg egentlig bare for at høre, hvordan vi kunne rette på en åbenlys fejl (alle kan fejle), for det andet blev jeg jo nødt til at have barnet med i butikken, da det var hans hår det drejede sig om. Mine børn var dybt rystede og grædende, og den lille har efterfølgende haft mareridt om at blive anholdt af politiet. Det var så ufin en måde at håndtere en situation på, der nemt kunne være blevet håndteret helt udramatisk. Uprofessionelt, ubehøvlet, ubehageligt. Vi sætter aldrig vores ben der igen, og jeg ville give minus-stjerner hvis muligt. Salonen er i øvrigt møgbeskidt, men det er så en sidebemærkning.
27 december 2024
Omdöme utan inbjudan