Rigtig god oplevelse
Vi har brugt Hafniagruppen til en større renovering fra slut april til midt juni.
Vi søgte "blot" nogen, der kunne lave en renoverings- og vedligeholdelsesplan for vores gamle murermestervilla, så vi kunne få et overblik. Hamid foreslog i stedet at gennemgå vores hus kvit og frit og komme med tilbud på det hele. Så kunne vi selv plukke. Han brugte således to timer i vores hus, hvor vi fik en masse råd og vejledning.
Efterfølgende modtog vi et tilbud med meget fair priser. Vi valgte, hvad vi gerne ville have lavet. Og derfra har Hamid koordineret hele processen både kvalitetsmæssigt og med håndværkere.
Han har været lydhør over for de udfordringer, der er opstået og rettet detaljer i processen - uden omkostninger for os. Herudover er tidsplanen overholdt. Og de få gange hvor der har været udfordringer med tidsplanen er vi blevet informeret - eller også har det været, fordi vi ønskede ekstra.
Alt i alt et godt resultat, en god proces og til rimelig pris.







