Mest inkompetente webshop jeg nogensinde har oplevet
Via google havde jeg fundet frem til denne webshop som tilbyder gode produkter til de laveste priser jeg har kunnet finde. Jeg besluttede at købe forskellige produkter til en samlet værdi af 2.500 DKK med en leveringsadresse i mine forældes sommerhus i Skåne da de ikke leverer til Danmark. For at være sikker på denne levering og afhenting fra min side ville gå så problemfrit som muligt, kontaktede jeg firmaet inden bestillingen og forklarede hvordan situationen var og gav dem den præcise adresse samt godkendelse til at placere pakken på terrassen hvis de kom før mig. Ifølge deres hjemmeside leverer de pakker over 20 kg til døren inden for 1 uge og min vejede lige under 22 kg ifølge dem selv. De svarede tilbage at de desværre ikke ville kunne nå at levere pakken til den kommende weekend men at den ville blive leveret ugen efter, dog ved et pickup point hvor jeg selv skulle afhente den.
Derefter fulgte jeg det track and trace nummer som var tilknyttet min pakke, som blev ved med at checke ind og ud i de efterfølgende 2 uger. Undervejs var jeg i korrespondence med måde Fanaticaudio (FA) OG Posti som var fragtselskabet og ingen kunne fortælle mig hvornår jeg kunne forvente at pakken var klar til afhentning.
20 dage efter pakken blev afsendt fortæller Posti mig, at FA ikke har videregivet leveringsadressen men blot kommunenavnet, til trods for jeg har oplyst dem denne 2 gange. Jeg giver Posti den korrekte adresse men denne ville de ikke tage imod og pakken blev derefter sendt tilbage til Finland hvor FA har lager.
På dette tidspunkt er jeg blevet godt træt af det hele, især fordi FA kun svarer tilbage på meget få af mine beskeder igennem forløbet, sjældent tidligere end 3 dage efter og nægter at tage samtalen telefonisk. Jeg skriver til dem 4 gange i denne uge at jeg ønsker mine penge tilbage, før de svarer at jeg først kan få dem når de har modtaget pakken. Dette sker så ca. 14 dage efter returneringen, hvor jeg allerede har indleveret en indsigelse hos min bank. Faktisk får jeg ordrebekræftelsen d. 4 august og pengene står på min konto d. 14. september. 42 dage.
Under hele forløbet svarede de mine beskeder i så lav en grad, at jeg er overbevidst om det er med vilje. Ikke på et tidspunkt sagde de at de havde lavet en fejl, sagde undskyld(!) eller i det mindste tilbød at rette op på fejlen til trods for jeg selv spurgte om dette.
Jeg har aldrig i mit liv oplevet så uproffesionel og ligeglad en webshop med så dårligt styr på tingene og samtidig en ikke eksisterende kundeservice.
JEG VIL UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER ANBEFALE NOGLE AT HANDLE HER! Vent til danske forretninger får varene på tilbud hvis prisen er så vigtig for dig som det var for mig. Efterfølgende købte jeg præcis de samme varer i Carsound til blot 180 kr. mere. Inkl. deres råd og vejledning.





