Tak for hjælp og uegennyttig rådgivning
Jeg fik i sommers monteret 2 stk. vand-til-vandvarmepumper af Dansk Varme Teknik. Pumperne har indtil sidste uge begge kørt upåklageligt. Den ene stod imidlertid desværre af i starten sidste uge - selvfølgelig da kulden bed allermest. Jeg kontaktede derfor firmaet mhp., at få fikset pumpen. P.g.a. travlhed, var det først muligt at få besøg nu i går, kl.21.00. Men glæden var stor da Thomas kom og fiksede, ikke bare den defekte pumpe på 1. salen, men også (og det helt uden beregning) kastede et blik på en tredje meget ældre pumpe, som jeg troede skulle udskiftes eller helt fjernes og erstattes med gulvvarme. Det viste sig, at filtret bare skulle renses og jeg sparrede dermed i omegnen af 150.000 kr. Så stor tak til Thomas, fordi han var så venlig at kaste et blik på en pumpe, han dybest set ikke var ansvarlig for og helt uegennyttigt rådgav mig ift., at beholde pumpen fremfor at skifte den ud.





