Efter gravearbejde
I forbindelse med opsætning af en mobilmast skulle der langs vejen graves en elledning ned til strømforsyning af netop denne mast. Det efterlader i sagens natur sine spor i form af opgravede Landsbylaugets påskeliljer, ujævne græs-overflader, som jeg som husejer vedligeholder, og dilettantisk gen-lagte brosten i indkørslen. Det var vinter, påskeliljerne kunne man på det tidspunkt ikke se, så det er måske helt fair; og alle skal have lov til at rette op når man bliver gjort opmærksom på det.
Jeg har siden start januar prøvet at få Cibicom til at rette op på det resultat, de har efterladt, mailet til dem, snakket med dem mange gange, taget billeder og sendt dem til HedeDanmark, som så skulle tage over, men der sker intet. Jeg kan ikke slå græsplænen ved vejen med plæneklipperen, men har fjernet de største sten med størrelse af en knytnæv og holder græsset nede med en buskrydder for at det bare ser nogenlunde vedligeholdt ud.
Cibicom lover og lover, men gør intet. Har sjældent oplevet så uprofessionelt og usympatisk håndtering af en reklamation må jeg indrømme.
6 augusti 2024
Omdöme utan inbjudan