PROFIL - Jens Peter Glyngbos

Omdömen (1)

TDC A/S

Ekstra gebyr for lukning af mobilnet

Jeg fik mobilnet dims (USB-stik) til computeren for et par år siden (tlf.nr.51716845). På alle mine ture i sommerhus (Falster, Nykøbing Sj. m.m.) har det dog været ubrugeligt (meeeeget langsomt eller uden forbindelse).

Da det blev lukket ved for sen betaling (1 måned/1 rykker) her i oktobermåned, ringede jeg ind og opsagde mit abonnement (servicemedarbejder navn 1).
Jeg fik oplyst, at jeg ville modtage en regning på det resterende beløb (1. til 23.november). Og at linien i øvrigt automatisk ville blive genåbnet senest 5 hverdage efter min restancebetaling, som jeg havde betalt ugen før.

Jeg har siden modtaget en regning på 650,- kroner., indeholdende 2*100 kr. for sen betaling af den gamle regning, OG 200 kr. i genåbningsgebyr !

16/11: Jeg ringede til kundeservice (navn 2) og var, som jeg altid er, meget høflig. Jeg insisterer dog på, at jeg ikke skal betale 200kr. for en genåbning, når jeg ringede for at lukke mit abonnement.
"Service"-medarbejderen var dog uforstående og lodret uenig. Det er nemlig en "automatisk system-ting". Jeg kunne bare klage over min regning til regningsklageafdelingen, hvor man kun kan skrive pr.mail.
Jeg mener, at sagen er oplagt, og vil tale med en overordnet (navn 3). Det kan ikke lade sig gøre før næste uge, hvor betalingsfristen (som jeg ikke må få ændret) er overskredet.

Herefter ringede jeg til "opsigelses afd." i kundeservice, da fejlen vel oprindelig skete her. Heller ikke her kunne medarbejderen (navn 4)hjælpe mig, "har ikke rettigheder til at ændre på regningen".
Da jeg bad om lederens navn, blev jeg sat på hold, og 3 minutter efter vender medarbejderen tilbage, og siger "vi kan tilbyde at slå 100kr. af prisen". Jeg insisterer dog på at tale med lederen. Det må jeg ikke. Han giver mig dog lederens navn (navn 5), og lover at jeg bliver ringet op.

Det er nu 5 dage siden uden at jeg har hørt noget, og jeg har derfor ringet til kunderservice igen, og jeg har nu fået et nyt servicemedarbejder-navn (navn 6) og et nyt leder-navn (navn 7), der vil ringe mig op. Vi får se, hvorhen det fører.

Jeg har tilbageholdt navnene på alle ovenstående implicerede, og efter min mening inkompetente, service-medarbejdere.
På mig virker forretningstrategien som bondefangeri af værste skuffe.
Mindst 90% af alle kunder vil ikke være så vedholdende som mig, og betaler dermed et aldeles uretfærdigt gebyr.

den 23 november 2011

Svar från TDC A/S

Hej Jens,

Du har været proaktiv og sendt mig en mail før du skrev dit indlæg.

Jeg kan også forstå på min kollega, som har fået overdraget sagen, at han har taget hånd om den og er ved at følge den til dørs, som det sig hør og bør.

Med venlig hilsen

Thomas Wandahl
Kundeservicechef

PROFIL - Jens Peter Glyngbos

profil bild av Jens Peter Glyngbo
Jens Peter Glyngbo
Recensent
1969
København, Danmark

Profiltext