PROFIL - Rasmus Uhres

Omdömen (10)

UCPA Danmark

Fantastisk skiferie med UCPA

Jeg var på skiferie med UCPA i Val Thorens. Det var en stor fornøjelse, og når jeg tænker tilbage på hvad jeg fik for pengene, kan jeg varmt anbefale dem. Gode faciliteter og rigtig god mad. Informationerne kunne godt have været en smule bedre, men det var heldigvis ikke noget der påvirkede rejsen overvejende negativt. Jeg kunne godt finde på at rejse med UCPA igen.

Logitech

Logitech har én fantastisk service!

Købte for lidt under et år siden et sæt Ultimate Ears 400vi, som jeg har været utrolige glad for. Efter varigt brug næsten hver dag, gik kablet desværre i stykker ved jack-stikket, og skabte deraf en løs forbindelse.
Jeg ringede ind til Logitech's Support for at høre hvordan jeg skulle forholde mig, og de henviste mig til forhandleren - MEN de oprettede samtidig en sag hos dem, så ville forhandleren ikke bytte varen, så ville de.
Se det er fandme service der vil noget!
- Generelt så har Logitechs produkter altid været i orden. Jeg har haft et utal af mus, højttalere, webcam, joysticks, og nu også et sæt øretelefoner, som jeg alle har været glade for.
Kan varmt anbefales!

Dustinhome

Super service i sammenhæng med RMA-sag.

Jeg købte for lidt under 1 år siden et sæt Ultimate Ears 400vi hos Dustinhome. Disse herlige øretelefoner gik desværre i stykker, pga. kablet var blevet brudt omkring jackstikken ved varig brug. Jeg ringede først til Logitech (som er dem der producerer Ultimate Ears), og de henviste mig til at jeg skulle igennem min forhandler, Dustinhome. (Logitech selv oprettede dog en sag samtidig med, så hvis Dustinhome ikke ville ombytte mit sæt in-ears, så ville de. Super service af Logitech!)
Jeg modtog i løbet af et par dage en returlabel, sendte pakken afsted - og så gik der én uge uden jeg havde modtaget noget fra dem. Jeg ringede derfor ind for at få en status på min RMA-sag, hvor de fortalte at der gik 5-8 hverdage inden de modtog forsendelser i deres RMA-afdeling. Dagen efter modtog jeg en e-mail, hvor de havde krediteret øretelefonerne, og senere op af dagen en ny faktura med et nyt sæt på. Hverdagen efter havde jeg et par spritnye in-ears.
Både ved telefonisk kontakt forløb RMA-sagen gnidningsfrit med Dustinhome, og på trods af de 5-8 hverdages tid inden de modtager pakken retur, så synes jeg samlet set at det er gået rigtig fint.
Det er ikke sidste gang jeg handler hos Dustinhome.

Martin Højgaard tyckte detta omdöme var användbart

Sortesokker.dk

Less is More!

Har lige modtaget 30 par sokker fra www.sortesokker.dk i rigtig fin kvalitet! Hurtig levering og ingen problemer med bestilling. Kan varmt anbefales hvis du, ligesom mig, har huller i halvdelen af dine sokker...

aGames.dk

Suveræn service!

Jeg købte Battlefield 3 hos aGames.dk - og alt lige fra bestilling til levering var bare i orden. Kan varmt anbefales!

Printxpress

Meget ringe service!

Jeg skulle have lavet 250 visitkort og oprettede derfor en tryksag hos www.brokerprint.dk hvor forskellige printvirksomheder kan byde ind med deres tilbud.
Den bedste pris fik jeg fra PrintXpress, så det var selvfølgelig dem jeg valgte. Jeg blev efter lidt tid ringet op af en af deres salgsmedarbejdere. Jeg fik forklaret hvordan og hvorledes og fik sendt en .pdf-fil med mine visitkort der skulle smides til tryk.
Derefter hørte jeg ikke mere fra PrintXpress, og måtte derfor selv tage kontakt til dem. Det viste sig, at de åbenbart havde glemt min ordre, men salgsmedarbejderen ville lige kigge på det og vende tilbage.
Jeg hørte ikke noget fra ham senere på dagen, så jeg var igen nødt til selv at ringe, hvilket jeg gjorde dagen efter. Her blev der fortalt, at visitkortene ville blive sendt til tryk selv samme dag og at de ville blive afsendt den efterfølgende dag. Yes, tænkte jeg, for nu ville jeg snart få mine visitkort...men nej!
Der gik nu igen flere dage og intet var landet i min postkasse. Jeg var derfor igen, igen nødt til selv at tage kontakt til PrintXpress for at høre hvor mine visitkort blev af. Jeg fik af vide, at de var blevet trykt, skåret og sendt, men hverken mig eller min postkasse har set skyggen af nogen visitkort. PrintXpress kunne heller ikke oplyse noget Track&Trace-nummer på forsendelsen, så de ved ikke engang hvor mine visitkort er.
Jeg har nu valgt at afbryde handlen. Efter denne dårlige oplevelse, med meget ringe service, er det ikke hos PrintXpress jeg fremover bestiller mine tryksager.

Telia

Fuldstændig grotesk dårlig service og forhold til kunder!

Det er ved at være 1½ år siden jeg skiftede væk fra Telia, men jeg hader dem stadig som pesten den dag i dag!

Min familie havde problemer med opsigelsen af et abonnement engang for 1½ år siden,- de blev simpelthen ved at sende regninger. Det ophørte heldigvis efter at jeg med hård tone truede med anmeldelse til Forbrugerklagenævnet. Utroligt at kun det kan få dem til at trække kløerne til sig! Det var dog ikke den værste oplevelse med Telia, men det var derimod da vi skulle opsige mit abonnement:

Min far ringede ind til kundeservice for at opsige sit abonnement, da det stod i hans navn, selvom jeg på det tidspunkt var fyldt 18 år. En måned efter fik han en ny regning! Han ringede derfor ind igen og forklarede dem sagen, men Telia kunne ikke se at han havde opsagt abonnementet. Den pågældende person havde dermed ikke gjort som han havde bedt om tidligere. Han bad derfor om at få det opsagt igen og kundeservice lovede at det ville blive gjort denne gang. Han betalte regningen (som faktisk burde have været krediteret) og regnede nu med at det var opsagt.

En måned efter fik han endnu en regning! Denne gang bad jeg min far kræve en skriftlig bekræftelse på opsigelsen. Vi modtog bekræftelsen på opsigelsen (og blev lovet at han ikke skulle betale noget fremover), han betalte den anden regning og regnede endelig med at han var væk fra Telia, som siden hans første opsigelse havde sendt 2 regninger. Vi havde ligeledes brugt lang tid på Telias kundeservice, især ventetiden inden som ofte var på over 30 minutter. Det betød at vi nogle gange var nødsaget til at ringe på et andet tidspunkt, enten fordi man skulle noget eller fordi der simpelthen var gået så lang tid, at man ikke regnede med at de ville tage den.

Min far havde siden hans første opsigelse altså betalt 2 regninger som ikke burde have været betalt samt brugt en masse tid (og penge) på at vente og diskutere med Telias kundeservice. Vi rystede på hovedet da der tredje gang (!) kom en regning ind af døren lydende på 3,88 kr. Den ville min far selvfølgelig ikke betale, eftersom at han allerede havde betalt 2 regninger OG var blevet lovet at der ikke ville blive sendt flere regninger. Betalte han den, ville de jo højst sandsynligt blot sende en ny en måned efter.

Det gjorde de nu alligevel 14 dage efter. Denne gang lød regningen på 103,88 kr. - altså de 3,88 kr. fra forrige regning + 100 kr. i gebyr fordi at den ikke var blevet betalt. Min far ville selvfølgelig ikke betale, hvilket også ville være fuldstændig absurd.

14 dage senere kom der endnu en regning. 14 dage efter det endnu en. Og da han et par måneder efter at have modtaget den skriftlige bekræftelse på sin opsigelse (og på det tidspunkt et ½ år efter den første opsigelse) modtog endnu en regning + et brev fra RKI blev han fuldstændig tosset! De 3,88 kr. var nu blevet til 803,88 kr. pga. gebyrer og dem ville han selvfølgelig ikke betale.

Han greb telefonen, ringede ind og råbte af kundeservice at det kunne bare ikke være rigtig. I stedet for at høre på problemet og sætte sig ind i hvorfor min far var så arrig, valgte hun i stedet at tysse på ham. Det gjorde min far endnu mere gal, at hun ikke gad sætte sig ind i situationen, som nu havde varet et ½ år og rigtig mange timer, men i stedet valgte at tysse på ham. Han råbte nu endnu højere og klagede over behandlingen, hvorefter kundeservice lagde på! Han ringede ind igen (og denne gang var der sjovt nok ikke +30 minutters vente tid, men derimod kun 5 minutter) og fik den samme person i røret. Han var nu mere fattet, men stadigvæk sur over den utrolig dårlige service han havde modtaget. Hun valgte at fortælle, at hun ikke kunne snakke med ham når han var så sur, frem for at spørge ind til problemet og fokusere på hvad der kunne gøre ham tilfreds. Han blev endnu engang pisse gal og råbte, hvilket gjorde hun lagde på endnu engang.

Nu skred jeg ind. Det er forkert at kundeservice ikke forsøger at løse problemet, men det er også forkert af min far at råbe truende i telefonen. Jeg ringede ind (og denne gang gik der lang tid) og fik fat i en anden person fra kundeservice. Jeg forklarede sagen og blev igen lovet at der ville blive taget hånd om tingene, beløbet ville blive krediteret og anmeldelsen til RKI ville blive trukket tilbage. Jeg bad om en skriftlig bekræftelse, hvilket han ville sende til min mail.

Da der et par dage efter kom endnu en rykker ind fra RKI og jeg endnu ikke havde modtaget en skriftlig bekræftelse på krediteringen, ringede jeg ind og klagede endnu engang. Denne gang blev der lovet anmeldelse til Forbrugerklagenævnet, Teleankenævnet, Basta og Operation X samt historie til diverse nyhedsaviser. Nu trak Telia kløerne til sig og vi modtog en kreditering på beløbet og anmeldelsen fra RKI blev trukket tilbage. Vi fik dog ikke erstattet de 2 tidligere regninger, men for os var det også ligegyldigt, for nu var vi ude af Telia. På det tidspunkt var der jo gået virkelig lang tid siden den første opsigelse og med alle de problemer med Telia og deres kundeservice, var vi bare glade for at være fri.

For år tilbage havde hele familien: Far, mor, bror og jeg Telia som mobilabonnement. I dag har ingen af os, for vi har boykottet dem.

Jeg vil aldrig røre Telia med en ildtang igen! Jeg hader stadigvæk Telia den dag i dag og jeg væmmes faktisk hver gang jeg ser en reklame eller går forbi en Telia-butik, fordi jeg så tydeligt kan huske den dårlige behandling. Aldrig i mit liv har jeg prøvet noget lignende. Jeg vil aldrig nogensinde anbefale Telia til nogen, hver gang jeg hører nogen snakke om Telia fortæller jeg dem min historie.

Fuldstændig grotesk dårlig service!
Fuldstændig grotesk forhold til deres kunder!

Peter Mühlmann, Torben Schmidt, Kasper Jensen, Johan F. Søeborg, Kent Storm, Emil Michelsen Jensen, Daniel Pedersen, Benjamin Jensen, Merete Hansen, Gabriel Cornea, Arash, Michelle Letz, Rune Hollender-Schou, jesper, Mikkeloch Nicolas Kjærstrup Hansen tyckte detta omdöme var användbart

Telenor

Rigtig god service!

Jeg har kun haft gode erfaringer med Telenor, som jeg nu har haft i 1½ år.
Der har 2 gange været problemer: Første gang forsvandt min opsigelse imellem Telenor-butikken og Telenor, anden gang skulle jeg betale for noget data, som egentlig burde have været dækket af mit abonnement, inden jeg ændrede min datapakke. Første gang fik jeg krediteret pengene, ved at vise en kvittering på min opsigelse og anden gang fik jeg krediteret pengene ved simpelthen at forklare min sag til kundeservice.
Begge fejl er ting som kan ske (ofte pga. systemfejl), men er i begge mine tilfælde blevet løst ved at snakke med kundeservice der har krediteret beløbet. Rigtig god service!

DJStoreXL.com (Tidligere DJ-udstyr.dk)

Fantastisk service!

Jeg bestilte i mandags et par 'Sennheiser HD 25-C II', som jeg skulle bruge hurtigst muligt. Dagen efter modtog jeg hovedtelefonerne, vel og mærke helt fra Tyskland.
Igennem hele forløbet fra spørgsmål omkring produktet til efter modtagelsen har servicen været i top. Det er ikke sidste gang jeg køber hos DJ-Udstyr.dk
Kan varmt anbefales!

Laptops.dk

Fremragende service og leveringstid!

Fremragende kundeservice. Valget af computer blev taget sammen med servicemedarbejderen og computeren er helt perfekt til mit forbrug. Computeren kom dagen efter. Kan varmt anbefales!

PROFIL - Rasmus Uhres

profil bild av Rasmus Uhre
Rasmus Uhre
Recensent
Man, 1989
Danmark

Profiltext

Jeg er en af de forbrugere som ønsker en god service, ellers køber jeg simpelthen et andet sted, også selvom samme vare er dyrere.
Det betyder at er jeg tilfreds, så er jeg meget tilfreds.
Jeg skriver mine anmeldelser på en kort og brugbar måde, så min mening hurtigt skinner igennem.