PROFIL - Netshoppers

Omdömen (27)

Viaplay

Sikkerhedsbrist hos Viaplay

Sidder og ser film, da jeg pludselig får en meddelelse om, at jeg er logget ind på for mange enheder. Filmen stopper, og jeg opdager, at jeg nu er logget ind som en anden Viaplay-bruger, nemlig en Jørgen Stensbjerg. En for mig fuldstændig ukendt person. Jeg har derfor adgang til hans konto og kan reelt leje film på hans regning og ellers rode lidt rundt i hans profil. Absolut ikke betryggende!

Da jeg sidder på min egen private pc, er det ikke fordi, at der har været andre, der har brugt den.

Om der er nogen, der har hacket sig ind hos Viaplay, eller om det er fordi, at der er en fejl hos Viaplay, der gør at systemet automatisk kan komme til at logge en ud og ind som anden bruger, når man er på for mange enheder, ved jeg ikke. Men jeg føler mig ikke tryg ved, at andre kan leje film på min regning. Eller at mine kortoplysninger er tilgængelige.

*****
18.01
Jeg kan desværre ikke få lov at kommentere på Viaplays svar, så derfor er jeg nødt til at redigere min anmeldelse for at besvare den.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor I er nødt til at tjekke min konto og sikre den, når I nu skriver, at sikkerhedsproblemet er løst...det hænger ikke helt sammen. Enten er problemet løst og der er ikke grund til at sikkerhedstjekke min konto, eller også så har I stadig problemer. Noget kunne tyde på det sidste.
Og jeg har været i kontakt med jer via Kundeservice omkring dette. Derfor denne anmeldelse. Men jeg vil da glæde mig til næste gang, at det sker, for så skal jeg da have lejet nogle par film på en anden persons regning. Det bør I jo næsten få ekstra stjerner for, at det er muligt.

den 19 januari 2014

Svar från Viaplay

Hej Netshopper,

Jeg beklager denne meget uheldige episode, som selvfølgelig ikke burde kunne ske.
Vi er for tiden i gang med et større udskift af vores tekniske systemer, herunder vores kundedatabase og i den forbindelse har vi registreret 2 hændelser hvor der er sket en fejl i overgangen.
Det er selvfølgelig dybt beklageligt og vi vil derfor gerne høre fra dig pr. mail, for at sikre din Viaplay konto.
Jeg vil dog gerne gøre opmærksom på, at fejlen blev løst øjeblikkeligt og der udelukkende har været tilgang til Viaplay kontoen og ikke betalings kort oplysninger.

Hvis du sender mailen til support@viaplay.dk og i emnefeltet skriver Trustpilot, vil jeg holde øje med din mail og besvare den hurtigst muligt.

Med venlig hilsen
Simon
Viaplay

*Svar til opdatering pr. 18.01.

Hej igen,

Vi vil gerne sikre at fejlen på din konto er lukket og jeg vil derfor fortsat rigtig gerne høre fra dig på mail, så vi får det tjekket for en sikkerhedsskyld.

Med venlig hilsen
Simon
Viaplay

Trendystickers

Wallsticker forkert og ingen lyd fra Trendystickers

Modtog min wallsticker med tekst, der ikke var korrekt. Jeg tager et billede af det og sender billede + ordrebekræftelse, hvor den korrekte tekst er angivet, til Trendystickers. Da jeg ikke hører noget, kontakter jeg dem igen via deres kontaktformular. Stadig ingen lyd fra dem.

Det er jo en fuldstændig værdiløs wallsticker, jeg har nu - ingen gider jo have en wallsticker med stavefejl i hængende på væggen!

De var hurtige til at sende mig min wallsticker, men nu hvor der er en fejl i den, så er de ikke længere online. Lige pt. kan jeg overhovedet ikke anbefale dem til nogen. Hvad nytter det at alt ser korrekt ud under bestillingen, men at de så sender forkert sticker, trækker pengene og ikke svarer på mails.

Kari Rønn tyckte detta omdöme var användbart

Lederne

Ingen hjælp ved konkurs

Min arbejdsgiver gik konkurs i sidste uge, og jeg ringede straks til Lederne. Jeg fik fat i en rigtig ubehagelig person, som ikke svarede på mine spørgsmål, men blot lirede en remse af, som han tydeligvis kunne udenad. Jeg fik at vide, at jeg kunne vende tilbage, når der lå et brev fra kurator. Jeg tror sjældent, at jeg har snakket med en så ubehagelig person.

Mine kolleger, som har andre fagforeninger, har imellemtiden fået både lån fra deres fagforening, og der er sendt papirer afsted til Lønmodtagernes Garantifond. Jeg har ikke kunne betale mine regninger, kan ikke købe mad og kan ikke få hjælp fra min fagforening.

Jeg er så utilfreds og frustreret. Tænk at jeg har gået en uge uden hjælp, mens mine kolleger har fået styr på alle tingene med deres fagforening.

den 4 december 2013

Svar från Lederne

Kære Netshopper

Det er særdeles beklageligt, at du føler, du har haft en dårlig oplevelse, da du henvendte dig til Lederne.

Da vi ikke har mulighed for at identificere dig ud fra dit indlæg, kan vi desværre ikke give dig en forklaring på den konkrete situation, men generelt kan vi oplyse, at vi naturligvis hjælper vores medlemmer i forbindelse med anmeldelse af krav både til Lønmodtagernes Garantifond og til konkursboet.

Derudover har vi mulighed for at yde lån, hvis vi vurderer, at Lønmodtagernes Garantifond vil dække kravet. Dette lån kan vi yde, så snart virksomheden er erklæret konkurs, og anmeldelse til Lønmodtagernes Garantifond er udfyldt.

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du måtte ønske at drøfte hændelsen, eller hvis jeg på anden måde kan hjælpe dig i dit ansættelsesforhold.

Venlig hilsen

Anita Bisgaard-Frantzen
Ansættelsesretschef i Lederne
abf@lederne.dk
3283 3473

AwesomeBooks

A customer for life

At first I thought this might be a scam company due to the prices, and so it was with a bit of hesitation that I did my shopping, but to my joy all books arrived within a week - in perfect condition although I bought them as used.

I am recommending this webshop to anyone, and I am definitely buying my books here again.

Kattegale

Mest et forum for opdrættere

Tonen er hård, og det kan være svært for nye brugere med huskatte at komme ind. Desuden er der rigtig mange tråde, hvor der skændes og smækkes med dørene, når brugere smides ud eller selv går. Der virker til at være en rigtig dårlig stemning derinde. Ikke et rart forum.

Der findes andre kattefora, jeg vil anbefale, hvis man gerne vil snakke katte på hyggeniveau. Er man opdrætter, tror jeg dog kattegale.dk er et godt sted at være - hvis altså man kommer ind i varmen hos kliken.

Vimaler

Forsinkelser og dårligt forarbejde

Vi benyttede Lars Matthiesen's malerfirma, Matthiesen - Dit Sønderjydske Malerfirma ApS, til at spartle, fuge og male vores gipslofter i stuen. Efter 3-4 uger begyndte der at dukke revner op mellem væg og loft, som tegn på at der ikke er blevet fuget ordentligt. Vi gjorde opmærksom på fejlen, men fik blot et kort svar tilbage om, at det ikke var hans problem.

Udover irritation over revner langs alle vægge, så blev malerarbejdet også forsinket flere gange, hvilket gjorde at vores andre håndværkere måtte rykkes igen og igen.

Vi kan ikke anbefale Matthiesen - Dit Sønderjydske Malerfirma ApS.
Det er et billigere malerfirma, men man betaler prisen på anden vis. Selve malerarbejdet virkede dog til at være i orden.

Jkbyggeservice

Sjuskearbejde

Har brugt JK Byggeservice i forbindelse med renovering af vores hus.

Arbejdet har været noget sjusket og der har været kommunikationsproblemer idet håndværkerne er polakker og de danske-talende ejere af firmaet ikke selv tager med ud og hjælper med oversættelse, når der tales med håndværkeren (som kun kan gebrokkent engelsk). Derudover så tog vores håndværker af 2 omgange hjem på ferie med kort varsel, så projektet gik i stå.

Arbejdet, som vi havde aftalt, blev heller aldrig færdiggjort. Da vi var meget utilfredse med den håndværker, der havde ordnet vores ene badeværelse og påbegyndt det andet uden at vise tegn på at være særlig dygtig til det han lavede og sjuskede sig igennem tingene, bad vi om at få en af deres andre håndværkere. Aftalen blev, at den nye håndværker lige skulle hjem på ferie først, og så ville han komme og færdiggøre projektet. Han dukkede bare aldrig op. Vi rykkede dog ikke, da vi egentlig var lettede over, at vi dermed var kommet ud af aftalen.

Vi har i stedet fået nogle andre håndværkere til at udføre arbejdet, og selvom de koster mere, så har de styr på de danske byggeregler og vi kan kommunikere sammen.

3 (HI3G Danmark ApS)

Produktet virkede ikke og fik ekstraregning

For 7 måneder siden købte jeg et 3 mobil modem. Det virkede bare ikke. Jeg kunne ikke bruge det. Vi forsøgte på andre computere, men det virkede simpelthen ikke. Jeg forsøgte op til flere gange at kontakte Kundeservice uden held. Da modemet ikke virkede, opsagde jeg abonnementet (som var bindende i 6 måneder), forsøgte at beklage mig til kundeservice (der var ret ligeglade) og smed modemet i en skuffe og glemte alt om det.

Abonnementet udløb og endelig var jeg fri for at betale hver måned til et produkt, der aldrig har været i brug, da det ikke har virket. Og hvad har jeg så fået nu? En efterregning på 180 kr. Halløjsa. 180 kr for at have betalt mit abonnement hver måned og uden at have haft noget forbrug...I følge regningen har jeg fået surfet en hel del på modemet i sidste måned, hvilket er teknisk umuligt, da modemet ikke virker. Det er også interessant, at det store forbrug kommer lige i forbindelse med min opsigelse ;)

Ren fuskerfirma.

Rune Jessen Wiuffoch P.Jensen tyckte detta omdöme var användbart

TV 2 Play

Har aldrig virket for os

2 stjener, fordi det lykkedes mig at oprette mit login i første hug :) Resten giver ingen stjerner.

Efter den vellykkede brugeroprettelse, gik det ellers bare galt. Men det kom nu ikke bag på os, for vi har over flere omgange tidligere forsøgt at se tv på Sputnik, og det er aldrig lykkedes. Husker stadig dengang vi var midtvejs i en film uden problemer, hvor vi så pausede den for at gå på toilettet, og derefter så crashede alt og det var umuligt for os at se filmen igen. Vi havde kun betalt for den pågældende film, og i følge Sputnik havde vi altså brændt vores eneste chance af ved at holde tissepause. Ingen hjælp af hente. Det var endda den eneste film, det nogensinde var lykkedes os at se på Sputnik, da alle andre har givet problemer. Surt ;)

Nu har vi så tilbragt aftenen med at forsøge at se Store boligdrømme...puha, der skal sættes godt med tid af, for den går i stå hele tiden og skal buffe. Men denne gang var vi dog forberedte og har joket med det hele aftenen. Det er jo bare Sputnik. De kan bare ikke gøre det bedre, og det ved man.

Det er vildt at man kan se film og serier fra alle mulige andre services uden de mindste problemer, men Sputnik bare fejler gang på gang.

Se kun film/tv på Sputnik, hvis du er helt på det rene med, at du måske betaler for et produkt, du ikke får. Det er ren gambling hver gang.

Bauhaus Kundeservice

Ufattelig dårlig kundeservice

I Bauhaus har man bestemt for sig, at kunder er af det onde, og at man skal gøre alt hvad man kan for at de kommer hurtigst muligt ud af butikken og uden varer. Sådan føles det i hvert fald.

Vi er i gang med omfattende renovering af vores hus, og har derfor forvildet os ind i Bauhaus en hel del gange - og hver gang har vi fortrudt det. Pigerne i informationskassen har aldrig fået at vide, at de skulle yde kundeservice, da de søgte jobbet, hvilket de vist stadig er ret gnavne over - de ignorerer tit de alenlange køer, fordi de har travlt med at snakke internt, og når de betjener en kunde, er det med tydeligt irriteret ansigtsudtryk over at blive forstyrret midt i kaffeklubben.

Inde i selve butikken går det lidt bedre. Her er de ansatte lidt mere villige til at hjælpe - og her kan man altid more sig med at forsøge at få bestilt en vare hjem. Der bliver altid lovet, at der straks i morgen (det er altid i morgen) vil blive ringet til leverandøren og at man vil få besked i løbet af et par dage. Nu er det 5 måneder siden, vi gik i gang med byggeprojektet, og vi har da aldrig modtaget nogen opkald fra Bauhaus? I starten var vi optimistiske og bad bare igen om at få leveret varen, men stadig uden held. Når man først har indset, at ansatte i Bauhaus ikke kan lide kunder og man har accepteret det, så er det lidt morsomt :)

2 stjener til Bauhaus - de burde kun få én, men engang imellem finder man nogle okay produkter hos dem, så derfor 2 stjener.

Webdomain

Ringe kundeservice og mange nede-tider

Jeg har flere websites hostet hos Webdomain, og det er kun fordi jeg ikke har fået flyttet dem endnu, at jeg er kunde hos Webdomain.

Kundeservicen - hedder det det? Mon ikke det det begreb, de selv bruger internt er "tvungen interaktion med irriterende elementer" - er lig 0. Der er utrolig mange problemer med nede-tider på mine sites, og hver gang jeg forsøger at komme i kontakt med dem, så er de gået hjem (gerne 10-15 min. før lukketid) eller også får jeg hånlige mails tilbage, hvor de slet ikke svarer på problemet. Det plejer at lykkes mig at få dem til at rette de problemer, de nu har, men det er ikke en let opgave. Man skal virkelig sætte tid af, for det er en pine og plage for dem, når de har fejl og de skal rettes.

Webmailen er så ufattelig ringe, at man tror det er løgn. Folk griner altid og spørger hvad det dog er for noget, jeg sidder med.

Jeg kan ikke anbefale dem.

Carl Ras A/S

Lynhurtig levering

Bestilte en pælehammer om søndagen og tirsdag kl. 07 stod den i indkørslen. Fantastisk.

Zooplus

Hurtig levering, god service

Jeg har kun ros til overs for Zooplus. Jeg køber stort set alle dyreartikler hos dem. Leveringen er hurtig og fejlfri og er der en enkelt gang eller to sket en svipser, så har de straks sendt den glemte vare uden problemer.

Jeg synes ikke de er helt så konkurrencedygtige på prisen, som de var engang, men de kan stadig anbefales.

4hotdogs.com

Lækker butik

Rigtig lækre produkter, god levering. Vi var meget tilfredse. Der er endda nogle små gaver med indbundet i sløjfe :) Vil helt sikkert købe derfra igen.

Adlibris

Kan anbefales

Har købt bøger derinde et par gange, og det gik fint. Mener leveringstiden var ca. 14 dage, men den blev også købt gennem det norske site.

Yogaudstyr

Kan anbefales

Har købt varer 2 gange fra yogaudstyr.dk og har været tilfreds begge gange. Prisen er god, og levering er hurtig. Kan anbefales.

Roboteksperten

Ganske tilfreds

Hurtig levering og god pris. Og så elsker jeg min Roomba, hvilket gør det endnu bedre.

Jeppe Blæsbjerg tyckte detta omdöme var användbart

www.SmartGirl.dk

Var bedre før i tiden

Jeg ved ikke helt...jeg var begejstret for Smartgirl før i tiden, men de sidste mange gange jeg har købt derfra, er al tøjet blevet returneret. Synes ikke kvaliteten er som helt som forventet. Men kundeservice er hel fin, så ingen skade sket ved at forsøge i ny og næ at købe tøj derfra.

Trælasten, Vejen Trælasthandel A/S

God service, gode priser

Har købt materialer og Alloc gulv hos Trælasten. Vi fik god service og vejledning. Kan varme anbefale dem.

Jeppe Blæsbjerg tyckte detta omdöme var användbart

Helsebixen.dk

Hurtig levering

Hurtig levering. Ingen problemer overhovedet.

Simon Petersen tyckte detta omdöme var användbart

Esprit

Let at købe tøj

Det er rigtig let at købe tøj fra Esprit Online Shop. Ulempen er lidt, at størrelserne lynhurtigt bliver udsolgt (man skal ikke bruge en time på at tænke over om man vil købe eller ej), og at det ikke altid er helt så pænt når man står med det i hånden. Men det koster ikke noget at returnere varerne, så der er intet at tabe ved at købe derfra.

Lux Shoppen

Gode priser, hurtig levering

Har på et tidspunkt sammenlignet priserne på Carefresh fra 6 webshops, og Lux Shoppen var den suveræne vinder. Desværre er varerne tit udsolgt, men kan man få sin Carefresh derfra, så er der mange penge at spare. Kan godt anbefale.

Netspiren

Hurtig levering

Bestilte 3 hårfarver derinde. Lynhurtig levering og ingen problemer. Vil bestille fra Netspiren igen.

Delebil

Dårlig service, dårlig bookingsystem og svært at få fat i bil

Kan slet ikke anbefale delebilen fra Hertz. Bookingsiden er ufattelig dårlig og på ingen måde brugervenlig. Vi ønskede at låne varevognen, men den var booket 7 måneder frem (!). Burde det overhovedet være muligt? Da jeg ringede ind for at høre til alternativerne, fik jeg formentlig Danmarks sureste kundeserviceperson i røret.

Kan slet ikke anbefales - det er for svært at booke en bil, da de altid er optagede (endda 7 måneder ud i fremtiden), bookingsystemet er lavet i Østtyskland i 1948 og så er kundeservice lig 0.

De lever tydeligvis godt af ikke at have konkurrenter.

Jeppe Blæsbjerg, Valerio Sandrioch Wupti Dupti tyckte detta omdöme var användbart

Boligtilbolig

Hvor blev mine penge af?

Har solgt min bolig gennem boligtilbolig.dk. Mærkværdigvis forsvandt der 22.000 kr ved overførslen til min bank. Derudover betalte jeg løbende for dokumenter + fotograf, men alligevel blev omkostningerne til dette også trukket i beløbet til min bank.

Min kontaktperson har ikke været til at komme i kontakt med. Men regner da helt sikkert med at få pengene så snart jeg kan komme i kontakt med BoligtilBolig, men vil anbefale andre til at være vågne. Har set på nettet at andre har haft samme oplevelse.

Cassiopeia, Jakoboch Vivi tyckte detta omdöme var användbart

Paulaschoice Eu

Gode produkter og god service

Har handlet hos Paulas Choice flere gange og køber kun mine hudplejeprodukter derfra. Produkterne er gode, og kundeservicen er i top. Levering er hurtig. Første gang jeg bestilte hos dem skete leveringen med GLS, og pakken dukkede aldrig op. Paulas Choice sendte straks en ny pakke og noterede endda at jeg fremover aldrig skal have tilsendt pakker med GLS. No questions asked.

GLS Denmark

Dårlig kundeservice og umulig levering

Jeg shopper meget i udlandet og desværre er GLS oftest det firma, som leverer pakkerne. Hver eneste gang er det et rent helvede - de insisterer på at levere pakkerne når man ikke er hjemme, også selvom man har fortalt dem det.

Lige pt. venter jeg på to pakker, som jeg skal bruge fredag (onsdag i dag). Den ene står til at blive afleveret i dag, den anden i morgen. Jeg ringer til GLS og gør opmærksom på, at jeg ikke er hjemme, men at jeg gerne vil have pakkerne leveret på fredag, hvor jeg kan tage fri. En sur dame i kundeservice fortæller mig, at det kan jeg ikke ændre på - man kan ikke ændre leveringstidspunkt FØR pakken har været leveret forgæves til én. Så i morgen kan jeg ringe ind og få ændret leveringen for pakke 1 til på fredag. Og på fredag kan jeg så ringe ind igen og bede om at pakke 2 bliver leveret til mig på mandag. Så jeg skal altså holde fri i 2 dage, fordi GLS ikke er sat op til at levere til privatkunder, men alligevel absolut holder på at gøre det.

Hold jer væk!

David Olsenoch Niels tyckte detta omdöme var användbart

PROFIL - Netshoppers

profil bild av Netshopper
Netshopper
Recensent
Kvinna, 1982
Hvidovre, Danmark

Profiltext

Handler meget på nettet.