PROFIL - Bent Holm Madsens

Omdömen (31)

www.computersalg.dk

Nem, hurtig og effektiv

På Computersalg.dk fandt jeg en WD My Book næsten 500 kroner billigere end i den fysiske butik jeg fra start havde udset mig, og den store besparelse gjorde at jeg valgte at handle med Computersalg.dk. Første gang er man jo spændt på om alle de rosende ord om firmaet holder; men det gør de! Handlen var nem, hurtig og effektiv, og Computersalg.dk er nu med på favoritlisten fremover.

FilmMarked.dk

Højt serviceniveau og lynhurtige levering

Mange film forsvinder alt for hurtigt fra markedet igen, og så starter jagten på markedet for brugte DVDer, og her er Filmmarked.dk et rigtig godt sted at starte. Udvalget er stort og meget vidtfavnende, så alle burde kunne finde nogle spændende titler til meget små priser.
Og så blev jeg imponeret over det høje serviceniveau og den lynhurtige levering. 3 timer efter jeg havde lavet min bestilling modtog jeg en mail om at ordren var pakket og afsendt, og dagen efter lå der besked i min postkasse om at pakken kunne afhentes på posthuset.
Super god service som udløser 5 stjerner herfra ...

Tine Pedersen tyckte detta omdöme var användbart

Zalando

Stort og alsidigt udvalg af kvalitetsvarer

Zalando.dk har et stort og alsidigt udvalg af gode mærkevarer.
Jeg sendte min ordre søndag, og fredag kunne jeg have modtaget pakken, hvis Post Danmark havde overholdt aftalen om at levere pakken til døren. Det sker desværre lidt for ofte at der blot ligger et brev som fortæller at de har været her, selvom jeg er på adressen.
Selv med så stort og alsidigt et udvalg af varer virker hjemmesiden indbydende og nem at gå til. En leveringstid på 5 hverdage er ok og deres forsendelsespolitik (gratis fragt) kan man jo kun glæde sig over.
Så naturligvis skal Zalando.dk have en god bedømmelse.

den 16 augusti 2013

Svar från zalando.dk

Kære Bent

Tusind tak for din anmeldelse.
Vi kan se at du er ny kunde hos Zalando, så det er bare fantastisk, at du har haft en god førstegangsoplevelse.

Det glæder os at du finder det nemt at navigere på hjemmesiden, og at du er tilfreds med det store udvalg af forskellige mærker og varer. Vi udvider hele tiden vores sortiment, og det har høj prioritet, at man kan blive inspireret uanset smag og lejlighed.

Vi er opmærksomme på, at Post Danmark ikke altid overholder deres aftale med os om, at levere pakkerne til døren. Vi beklager derfor at du selv måtte hente den, det vil vi selvfølgelig forsøge at forhindre, næste gang du bestiller hos os.

Ha’ en rigtig god weekend.

Mvh
Team Zalando

QXL

Godt sted for køb og salg

Jeg har i flere år brugt QXL til både køb og salg, og har kun haft gode erfaringer, når man ser bort fra en enkelt 'svipser'. Så jeg kan roligt anbefale QXL som et trygt og sikkert sted at handle.

den 26 mars 2013

Svar från QXL

Hej Bent.
Mange tak for anmeldelsen. Dejligt at høre om dine mange gode handler. :)

Mvh. Betina, QXL

SmartGuy.dk

Hurtig og effektiv

SmartGuy.dk udsender et positivt signal ved selv at opfordre kunderne til at skrive en anmeldelse her på Trustpilot, og jeg kan tilslutte mig den lange række af tilfredse kunder. Stort udvalg, fri fragt, gratis og hurtig levering med GLS. Kan varmt anbefales til andre.

GLS Denmark

Hurtig og professionel arbejdsgang

Jeg bestilte fotopapir hos ibob.dk som samarbejder med GLS om at bringe breve og pakker ud; og jeg er imponeret over den hurtige levering!
Jeg sendte ordren mandag kl. 16.30 og tirsdag kl. 13.30 stod pakkeposten fra GLS ved døren. Det kan ikke gøres hurtigere!
Allerede i aftes kunne jeg følge pakken via track and trace nummeret, så der er også 5 stjerner til GLS for en super effektiv arbejdsgang.

iBob.dk

Det kan ikke gøres hurtigere

Jeg benyttede et tilbud om at slippe for fragtgebyret til at købe lidt ekstra fotopapir. ibob.dk samarbejder med GLS om at bringe breve og pakker ud, og jeg er dybt imponeret over den hurtige levering.
Jeg sendte ordren mandag eftermiddag kl. 16.30 og tirsdag kl. 13.30 stod pakkeposten ved døren. Det kan simpelthen ikke gøres hurtigere, så der må blive 5 stjerner til ibob.dk og GLS.

Cykelpartner.dk

Fin hjemmeside og hurtig levering

Jeg skulle bruge nogle ekstra magnet sæt til Reelight lygter, og fandt dem hos Cykelpartner.dk. Hjemmesiden er nem at finde rundt på, priserne fornuftige og leveringen fungerer hurtigt og effektivt.
Jeg sender derfor 5 stjerner videre til Cykelpartner.dk.

Norstat A/S

Norstat fungerer fint og seriøst

Jeg modtager også et par spørgeskemaer om måneden, hvilket er meget passende, da det naturligvis kræver lidt tid at overveje spørgsmålene og tage stilling for/imod især de mere politiske emner. Samtidig er det interessant at blive konfronteret på sine holdninger; så alt i alt synes jeg det fungerer helt fint.
De opsparede point donerer jeg gerne, og kunne godt foreslå at inddrage flere organisationer som f.eks. Læger uden Grænser og Folkekirkens Nødhjælp.

den 6 januari 2012

Svar från Norstat A/S

Hej Bent

Mange tak for de pæne ord. Omkring udvalget af organisationer man kan donere til forholder det sig sådan vi skifter lidt ud engang imellem. Sidste år var Folkekirkens Nødhjælp faktisk på listen og der blev fx doneret 17.100 kr. svarende til 68 geder. Det er vigtigt for os at de organisationer vi har på listen, vil give feedback omkring donationernes brug til vores medlemmer. Et godt eksempel er at vi sammen med BØRNEfonden bygger en skole i Togo hvor medlemmerne kan læse omkring projektet via denne side http://bornefonden.dk/norstat

Mvh Norstat.

DanGuitar.dk

DanGuitar.dk får 5 stjerner for udstrakt service

Efterhånden er det blevet noget af et detektivarbejde at finde en ny pickup til lidt ældre grammofoner; men når nu man elsker sine gamle vinylplader skal der jo findes en løsning. Sidste gang fandt jeg frem til den tyske Nadelparadies.com som sælger pickupper til omkring 135 forskellige mærker; men da jeg forleden fik ramponeret pickup'en tænkte jeg det måtte da være muligt at finde en dansk forhandler af en standard pickup, og fandt heldigvis frem til DanGuitar.dk som havde en pickup der så rigtig ud.
For at være på den sikre side sendte jeg en mail med et par foto vedhæftet, og fik et positivt svar indenfor få timer, og så var det jo bare at få bestilt varen. Og de er godt nok hurtige, skulle jeg hilse og sige :)
Jeg bestilte den 12. dec., modtog mail at varen var afsendt den 13.dec. og i dag den 14.dec. kan jeg sidde og nyde mine vinylplader igen. At forsendelsen så oven i købet kun kostede alm. brevporto på 8 kroner er en flot gestus. At få så fin en behandling på så lille en ordre er dejligt at opleve, så I skal have 5 stjerner for udstrakt service.

Billetnet A/S

Kun positive oplevelser med Billetnet.dk.

Jeg har gennem snart mange år købt teater- og koncertbilletter gennem Billetnet.dk og har aldrig haft nogen problemer. I dag benytter jeg altid den smarte mulighed det er, at kunne printe billetterne ud selv med Ticketfast. Så alt i alt jeg har kun haft positive oplevelser med Billetnet.dk.

Nadelparadies

Nadelparadies.com har pickupper til omkring 135 mærker

Efterhånden er det blevet rigtig svært at finde en ny pickup til lidt ældre grammofoner, hvis de da ikke lige hører til dagens mest solgte mærker.
Selv har jeg en Onkoy grammofon, købt hos HIFI Klubben for snart 15 år siden; men ikke engang de kan skaffe en ny pickup. De unge ekspedienter kan end ikke huske at forretningen skulle have ført dette mærke; og så er gode råd jo efterhånden dyre. Men når nu man elsker sine gamle vinylplader må der jo findes en løsning, og jeg fandt frem til den tyske Nadelparadies.com.
Nadelparadies.com har pickupper til omkring 135 mærker, fra AIWA, B & O, Dual, Kenwood, Lenco, Philips, Shure og Stanton, for blot at nævne nogle, og den helt store artikel er stålnåle til rigtig gamle grammofoner som afspiller de tidligste lakplader, altså 78'erne.
Sitet er ikke særlig raffineret, for at sige som det er. Der er gode billeder og artikelnumre; men ingen køb på VISA eller andre elektroniske raffinementer. Jeg tænker der måske er tale om en grammofonentusiast som her har fundet en niche med sit enkeltmandsfirma, da al kommunikation foregår pr. mail og beløbet skal indsættes på en bankkonto før varerne bliver afsendt.
Men det fungerer!
Et par dage efter jeg havde overført pengene stod jeg med en ny pickup i hånden; og kan nu trygt afspille mine elskede vinylplader igen.

Megastore

Søg og du skal finde

Som filmelsker er det interessant at opleve, hvor stor forskel der kan være på hvilke film der importeres i hhv. Danmark og Sverige. Utrolig mange svenske og udenlandske film kommer aldrig i biograferne og ud i butikkerne herhjemme (gad vide om der er nogle monopoler der trænger til at blive ophævet) og her ser det svenske marked umiddelbart mere interessant ud. Så check lige de svenske forhandlere når du leder efter en film du ikke kan få herhjemme.

Jeg havde af en ven i Stockholm fået anbefalet den italienske film "Mine Vaganti" som på svensk har fået den lidt Almodovar klingende titel "En italiensk familj på gränsen till sammanbrott". Filmen har gået med stor succes i over et halvt år i svenske biografer, men findes ikke på det danske marked. Det er kulturforeningen Folkets Bio som distribuerer den i Sverige, og ud af de 4 foreslåede forhandlere var det Megastore.se som kunne skaffe den (med svenske undertekster).

Megastore.se har et stort og lidt anderledes udvalg af film end herhjemme, også af såkaldt 'smalle film', så den er absolut værd at huske når man er ude at søge film. Siden er nem at gå til, ordrebestillingen fungerer fint, og så sælger de også til kunder i Danmark.
Eneste minus i mine øjne er en manglende 'track & trace' og en lidt lang leveringstid. Pengene blev trukket i fredags; men først om tirsdagen modtog jeg en mail som meddelte at varen var sendt, og i dag fredag modtog jeg så pakken. Jeg bor oven i købet i København.

Bortset fra, at jeg kunne foreslå Megastore.se at oprette en 'track & trace' funktion vil jeg helt sikkert kikke forbi igen. De har jo i sagens natur et kæmpe udvalg af gode svenske film som aldrig når de danske breddegrader.
Så mens jeg venter på en 'track & trace' funktion må de nøjes med 4 stjerner.

Jan Helmut Jørgensen tyckte detta omdöme var användbart

iMusic

Imusic gav mig en glædelig overraskelse

Jeg elsker soulmusik, og har været stor fan af Aretha Franklin siden jeg hørte hende første gang i 1968. Derfor har jeg i lang tid gennemsøgt internettet for at finde en DVD med en live koncert fra Amsterdam, optaget dengang hun var på turne i Europa i 1969. Jeg vidste den var derude, men her kunne hverken den engelske eller amerikanske Amazon hjælpe mig. Og så finder jeg den til min store overraskelse nærmest i min egen baghave, nemlig på Imusic.
I begejstring røg der endnu en live koncert med Aretha i Paris fra 1977 ned i indkøbskurven; men det er og bliver den første der er den største oplevelse.
Så tak til Imusic for midt blandt alle nyhederne og lister over mest solgte også at have en gammel koncertoptagelse med the queen of soul på hylden.
Jeg kvitterer med 5 stjerner for en god handel.

Amazon

Amazon.co.uk er min absolutte favorit når det handler om køb af film og musik

Min absolutte favorit, når det handler om køb af film og musik. Udvalget er enormt, priserne lave i forhold til danske forhandlere og servicen er i top.

Det samme gjaldt her i februar 2011 ved køb af et tv bord Opod OP80B, som andre steder også kaldes Oval, men altså et af de nye retro-inspirerede højglanslakerede sorte borde på trompetfod. Det var bare drømmebordet, og prissammenligningen faldt igen ud til Amazon's fordel.
3 danske netshop forlangte 2499 kr. + fragt 249 kr. mens Amazon.co.uk kunne levere samme model for rundt regnet 1700 kr. - og så leveres alle ordrer over £25 oven i købet gratis til Danmark!
4 dage senere leverede fragtmanden pakken lige til døren. Amazon Rules!

Merlin

Et godt slogan er et slogan der holder hvad det lover

Et godt slogan er et slogan der holder hvad det lover, og når Merlin reklamerer med 1-2- dages levering er det lige i overkanten af hvad de rent faktisk kan overholde.
Merlin leverede varen til forsendelse hos Post Danmark på 2. dagen; med det er jo ikke det samme som at sige at jeg står med varen indenfor 2 dage. Og da det i følge både Merlins og efterfølgende Post Danmarks kundeservice ikke var muligt at lave en aftale om levering på en bestemt (fri)dag måtte Post Danmark køre forgæves på 4. dagen, og jeg en tur på posthuset.

Købet var fint nok, udvalget er stort, prisen var god, siden er nem og overskuelig og meget informativ om de valgte produkter og jeg fik en god lille fladskærm BenQ-Siemens - 24" - ML241 med et superflot skærmbillede.
Alt i alt har jeg altså kun godt at sige om selve handelen og giver 4 stjerner; men forventningerne til den hurtige levering bør nedjusteres lidt, medmindre Merlin vælger en anden leverandør af deres forsendelser.

Haveshopping

Supergod indkøbside for haveentusiaster

Jeg skulle bruge en gave til nogle unge bekendte som lige er flyttet i hus med have for allerførste gang, og hvad ville være bedre end at give dem et gavekort til Haveshopping.dk så de selv kan tage hul på deres nye have den dag de slipper spartel og malerulle, solen skinner og de bliver nysgerrige efter hvad der mon er derude i det grønne. Sammen med gavekortet bestilte jeg nogle poser frø af den slags grøntsager og blomster der bare ikke kan gå galt, så de kommer rigtig godt i gang.
Siden er nem at overskue, fint og logisk opbygget, og så er der faktisk et rigtig stort og godt udvalg. Bestillingen er enkel at håndtere og leveringen var hurtig - jeg bestilte torsdag eftermiddag og modtog brevet tirsdag formiddag. Så jeg giver gerne min anbefaling til Haveshopping.dk som er del af Planteskoleringen, hvor gavekortet kan bruges i 25 planteskoler.

Cdon

Lynhurtig levering

Jeg bestilte en enkelt CD den 23. december, og tænkte at leveringstiden ville være lidt længere end lovet grundet juleferie og alm. snekaos; men nej!
Den 27. december modtog jeg besked om at den var pakket og sendt som brevpost, og den 28. december lå den i min postkasse. Det kan vist ikke gøres meget hurtigere, så jeg giver 5 stjerner til CDON.COM.

Paradiss

Super service

Allerede ved bestillingen vidste jeg, at en af artiklerne ikke var på lager; så medmindre Paradiss delte forsendelse i to omgange ville det naturligvis tage nogle ekstra dage at levere min bestilling. Til min store glæde modtog jeg hele 2 mails som orienterede mig om hvor langt ekspeditionen var kommet. Den første "Varerne er samlet" og den anden "Varerne er pakket og ligger klar til forsendelse", hvorefter jeg modtog pakken dagen efter.
Det er hvad jeg kalder super service.

Interflora

Mangler en bestillingsformular ifm. bisættelse udenfor Danmarks grænser

Jeg arbejder i en stor virksomhed med megen repræsentation, og vi benytter tit og ofte Interflora til bestilling af buketter til levering i Danmark, og er fuldt ud tilfreds med den fine service der udvises.
Men i dag skulle vi bestille en bårebuket til levering i udlandet, og denne service fungerer desværre ikke optimalt. På udlandsbestilingen giver bestillingsfeltet nemlig ikke de samme muligheder som på den danske profil, hvor man kan vælge begravelser, skrive navn på afdøde, kirke samt tidspunkt for bisættelse. Man er tvunget til at benytte standardskabelonen for levering af buketter; og her kan man jo godt føle at bl.a. afkrydsning om leveringsalternativer - hvis modtager ikke er hjemme - pludselig kommer til at virke en anelse upassende, om jeg så må sige :-)
Efter en samtale med Interflora's kundesercive måtte jeg altså ind og skrive i et ganske alm. adressefelt for levering, og så prøve at få plads til kommentarer vedr. tidspunkt for bisættelse i kommentarfeltet.
Vi var enige om, at det virkede noget mangelfuldt, så mit oplæg til Interflora er naturligvis at det bør kunne gøres bedre fremover.

Esprit

Godt udvalg og flot og indbydende side

Da Esprit til min store undren har lukket afdelingen med herretøj midt i Københavns centrum og flyttet den ud i Fields, er jeg begyndt at købe en del af tøjet i Online-Shoppen. Hvis jeg gerne vil prøve det, venter jeg til næste gang jeg kommer til Århus, hvor der heldigvis stadig ligger en Esprit herreafdeling lige midt på gågaden.
Ok, back to business! Udvalget her er rigtig godt, kvaliteten er i orden, leveringen er hurtig og deres forsendelsespolitik (gratis) kan man jo kun glæde sig over. Så naturligvis skal Esprit have en god bedømmelse.

Rigtig Kaffe

Godt udvalg og superkvik levering

Jeg havde surfet vidt og bredt efter en god kaffekværn ud fra de basale krav at den var nem at betjene, ikke fyldte for meget og kunne male kaffe til ekspresso. Ikke helt så enkelt endda, da de fleste små kaffekværne ikke helt kan finmale kaffen til en ordentlig ekspresso. Da jeg fredag aften kom forbi Rigtig Kaffe fandt jeg lige det jeg søgte. En enkel og solid DeLonghi kværn som gør hvad den skal, und nichts weiter!
Jeg bestilte den som sagt fredag aften, og kunne glæde mig over at der ikke er ekstra forsendelsesomkostninger på køb over 499 kroner, og tirsdag stod pakkeposten her med pakken. Det kalder jeg hurtig levering, og er klar til at give min bedste anbefaling til Rigtig Kaffe.

Skowolter

God kundeservice og hurtig levering

Skowolter har et pænt stort udvalg af sko i størrelser som de almindelige skobutikker ikke fører, da salget åbenbart er for lille i de helt små og store størrelser. Siden er nem og overskuelig at navigere rundt på; men det springende punkt ved at handle på nettet er jo altid om den valgte sko passer den fod den er købt til. Sidste gang var der en umiddelbart god sko som jeg alligevel ikke følte sad godt på foden, og da jeg henvendte mig vedrørende returnering var der til min store glæde ingen tøven fra Skowolter's side. Returner skoen med en lille forklaring på hvorfor den sendes retur, og vi returnerer beløbet med det samme. Afsted med pakken, og 2 bankdage senere var beløbet sat ind på min bankkonto.
Så jeg har kun rosende ord i form af 5 stjerner til Skowolter.

Kitchengarden

Send ordrerne hurtigere, og de fem stjerner havde været jeres

Det er forår, og som inkarneret havemenneske kikker man sig begejstret rundt efter nye, spændende frø og planter og her faldt jeg over det svenske firma Kitchen Garden, der som et af de få svenske firmaer også leverer frø og løg ud over Sveriges grænser. Hjemmesiden er god og overskuelig, nem at navigere rundt på og udvalget er fint. Så alt er tilsynelandende helt i top, og dog. Deres forsendelsesafdeling lader meget tilbage at ønske. Selv tager de højde for dette ved at skrive at varerne sendes indenfor 7-14 dage, hvilket allerede er lang tid når det nu blot drejede sig om et par poser blomsterfrø, som må forventes at være en alm. hyldevare.
Den 8. april bestilte jeg nogle poser frø; en lille ordre som kunne sendes i en almindelig kuvert. Den 12. april blev beløbet trukket på min konto og så bør varerne jo være afsendt ifølge alm. gældende regler; men da jeg den 24. april blev utålmodig og rykkede pr. mail for de bestilte varer, fik jeg det svar at varerne ville blive sendt dagen efter. Jeg kan se på fakturaen at de er sendt den 26. april og jeg modtog dem med posten den 1. maj.
Jeg har fået præcis hvad jeg bestilte, så på den måde har det været en fin handel, men jeg vil foreslå firmaet at stramme deres forsendelsespolitik op fremover. Så ville Kitchen Garden have haft en ny tilfreds kunde og reddet sig 5 stjerner i stedet for som nu at nøjes en middelmådig anmeldelse.

Marts 2011
Ser til min glæde at Kitchen Garden efterfølgende har strammet op omkring deres forsendelsespolitik, og nu lover at varerne når frem indenfor 2-6 dage.

Billigmedien

Lynhurtig levering og rigtig gode priser

Er i gang med at kopiere nogle billedserier, og kunne se jeg kom til at mangle en stak CD-R. De billigste jeg kunne finde i butikkerne kostede omkring 6 kroner stykket, hvilket vel er en rimelig pris herhjemme; men en god ven anbefalede Billigmedien.de som et godt og billigt sted at handle. Og han har fuldstændig ret. Bestilte 50 HP CD-R 700MB den 2. marts kl. 17.25. Den 3. marts kl. 15.53 var de afsendt og i dag den 4. marts kl. 11.15 blev pakken leveret ved døren af Post Danmark. Kan det være nemmere? Og så er prisen helt nede på 2,50 kr. stykket (alt incl.) mod de 6 kroner jeg betalte i sidste uge i en dansk butik.
Stor ros for en effektiv handel, og bestemt et sted jeg vil bruge fremover.

30.01.2014.
Jeg har nu benyttet Billigmedien.de regelmæssigt igennem flere år, og altid med samme gode service. Senest bestilte jeg varer ud fra deres nyhedsbrev onsdag eftermiddag, og torsdag eftermiddag kunne jeg hente pakken i min lokale Pakkepost. Det er da hurtig levering.

Av-Cables.dk

Lynhurtig levering

Skulle bruge et USB PC Net Link Kabel i en fart i forbindelse med en reinstallation af en PC der var gået ned, og så synes man jo ikke det kan gå hurtigt nok med at få løst problemerne. Fandt kablet hos AV-Cables til en rigtig god pris, og det blev leveret dagen efter. Lynhurtig levering, gode priser og stor ros herfra.

Trykspar

Fuld tilfredshed med handelen

Da jeg skulle i gang med at fremstille selvklæbende labels til CD og dVD skiver, ledte jeg efter en nem og billig løsning, og fandt frem til TrykSpar som kunne levere en enkel og prisbillig løsning, et CD labeling Kit med applicator, labels og software, som jeg har stor fornøjelse af.
Har kun benyttet firmaet denne en gang, og overvejer ikke at købe genopfyldte blækpatroner som jeg kan se er det store slagnummer hos TrykSpar; men selvom jeg må have været en lidt perifer kunde set i den store sammenhæng, fik jeg fik de varer jeg havde bestilt i løbet af ganske få dage, så jeg har været fuldt tilfreds med at handle med firmaet.

Ink House

Hurtig levering og gode priser

Skulle købe blækpatroner til både en Canon og HP printer, og da min 'faste' connection Ink-Club ikke kunne levere begge typer, søgte jeg videre og fandt frem til Ink-House, hvilket jeg ikke har fortrudt et sekund.
Bestillingssiden er enkel og overskuelig, meget nem at håndtere, og priserne ligger i den billige ende, sammenlignet med andre danske firmaer.
Da bestillingen kun indeholdt blækpatroner blev de leveret uden ekspeditionsgebyr (en yderligere besparelse på omkring 40 kroner) og varerne var fremme 2 dage efter jeg bestilte varerne. Super service!
Kan klart anbefale Ink-House.

Inkclub

Blæk til tiden

Har for sportens skyld handlet med en række forskellige firmaer; måske ville jeg kunne jeg spare et par kroner på en blækpatron ved at handle andetsteds, men mange bestillingssider er ikke enten ikke tydelige og enkle at håndtere, eller leveringstiden er for ustabil. Derfor er jeg vendt tilbage til InkClub, hvor jeg ved hvad jeg får, og at forsendelsen fungerer som den skal. En tilfredsstillende onlinehandel drejer sig jo også om tryghed ved firmaet.

masterchatman tyckte detta omdöme var användbart

Compumail

Supergod at handle med

Jeg skulle have ny pc og fik anbefalet Compumail som et fornuftigt sted at handle. Sammensatte selv drømme pc'en som endte med en pris tæt ved 6000 kroner. I forhold til de gængse butikspriser sparede jeg mellem 1500-2000 kroner, og den blev leveret på en fast ugedag (fridag) som aftalt.
Kan varmt anbefales, kun gode oplevelser med Compumail.

Mathias tyckte detta omdöme var användbart

PC Huset

Check online-butikken inden I handler med den. Og hold jer langt væk fra PC-huset.

Ved søgning og prissammenligning dukker online-shoppen PC-huset op i flere sammenhænge med gode priser der naturligvis lokker kunderne til; men efter selv at have oplevet deres dårlige handelspolitik, har jeg set mig lidt mere omkring, og fundet utroligt mange andre kunder som klager over denne butik, bl.a. her på denne site.

Min historie ligner desværre til forveksling de mange andre jeg nu læser på flere debatsites.
Jeg bestilte en Nokia e65. Prisen var rimelig, 1799 kroner, og leveret indenfor 2 dage. Altså en rigtig god start.
Modtog telefonen i en noget slidt, genbrugt emballage og med en Nokia originalemballage som var brudt, men tænkte (lidt for naivt, kan jeg se nu) at de havde været så flinke lige at checke at mobilen fungerede inden fremsendelse; men nej. Telefonen var låst/spærret og batteriet var dødt. Fik den kedelige tanke, at der var tale om en brugt telefon; en 'mandagsmodel' eller 'vandrepokal' som en god ven lakonisk udtrykte det. Kontaktede derfor PC-huset og lod mig desværre overtale til at anse det som en beklagelig fejl, som de naturligvis ville rette op på. Udfyldte deres reklamationsside, returnerede telefonen med ønske om at få den ombyttet eller annuleret handelen, og modtog den lakoniske besked: Vare modtaget, afventer batteri. Trods flere rykkere med ønske om at fortryde handelen, modtog jeg blot 'one-liners' med 'afventer batteri'. Endnu en kraftig rykker efter næsten en uges venten, gav blot det svar, at de stadig afventede batteri; men nu lå varen (batteriet) desværre i tolden, og de skulle liiiige have hentet pakken; men i løbet af et par dage skulle de nok.... Da der efterhånden var gået over 2 uger måtte jeg gøre noget drastisk for at få en ende på historien, og skrev derfor og forlangte at få pengene retur indenfor 3 arbejdsdage. I modsat fald ville jeg politianmelde dem og sende sagen til retslig incasso, hvilket fik dem til at reagere prompte. Dagen efter var pengene overført til min konto - uden nogen kommentarer! Klagesager har de åbenbart nok af :-)
Og hvad kan man så lære af det? Jeg skal (desværre) være mere oppe på beatet, og checke online-butikkerne inden jeg handler med dem, og her virker Trustpilot som et fint sted at læse jeres erfaringer med firmaerne. Og hold jer så langt væk fra PC-huset.

NB: Læste artiklen i Ekstra Bladet fra april 2008 hvor det fremgår, at PC-huset har e-handelsfondens kvalitetsstempel. Derfor har jeg kontaktet dem med en opfordring til at fratage PC-huset deres kvalitetsstempel, da jeg ikke mener de gør sig fortjent til det, og har fået en positiv reaktion på, at de vil kontakte PC-huset og forelægge dem min klage. Det samme har jeg fået EDBpriser til at gøre. Begge steder har svaret, at de godt kan se og læse de mange andre klager over PC-huset jeg henviste til (bl.a. her på Trustpilot) men ikke kan gøre noget ved dem, før kunderne henvender sig direkte til dem. Så jeg kan kun opfordre alle jer andre til at forfølge jeres klage og gå videre med den. Kun på den måde kan man få stoppet de dårlige online-butikker.

Willy Hansen, Christensen, M. Schmidt, Joachim, Maria, KH., Morten Lassen, Lennert Sjøvold Petersen, Morten Pedersen, Henrik Holm, Michael Christiansen, Mathias., Kristian Persson, kenneth brodersen, Rasmus Brorson Antoft, Susanna Faltzoch JC tyckte detta omdöme var användbart

PROFIL - Bent Holm Madsens

profil bild av Bent Holm Madsen
Bent Holm Madsen
Recensent
Man, 1951
Utterslev, Danmark

Profiltext

Jeg handler efterhånden ret meget på nettet hos både danske og udenlandske firmaer, arbejdsmæssigt og som privatperson.
Belært af et par dårlige erfaringer har jeg vænnet mig til at checke Trustpilot og andre forbrugersider for anmeldelser og omtale når jeg står overfor en ny forhandler for at undgå tvivlsomme firmaer.