PROFIL - Peters

Omdömen (4)

Dorchdanola Netbutik

Kritisabel leveringstid og håndtering af bestilling

Bestilte et bor- og bitssæt d. 19. januar og modtog varen 18 dage senere d. 6. februar.

Først 4 dage efter bestilling får jeg en mail om at produktet er udgået, og det er blevet erstattet af et nyt, der normalvis er lidt dyre. Jeg bliver dog tilbudt at få det "nye" til samme pris, hvilket jeg naturligvis siger jatak til.

4 dage senere er produktet stadig ikke afsendt, så jeg tager kontakt til samme person der henvendte sig til mig i første omgang og spørger om varen snart er på vej. Samme dag får jeg svar, og besked er, at hvis jeg er heldig har jeg den allerede om 2 dage.

En uge efter har jeg stadig ikke modtaget noget, så jeg beslutter mig for at ringe til dem og høre hvad der sker. Først her sker der noget. Jeg får at vide, at varen er på lager, og det er underligt den ikke er blevet afsendt. Dagen efter modtager jeg endelig varen, men at dette skulle tage 18 dage, synes jeg er meget utilfredsstillende.

Jeg synes også det er stærkt kritisabelt, at jeg ikke bliver underrettet om den tilsyneladende langsomme leveringstid. Havde jeg vidst det ville tage mellem 2 og 3 uger, ville jeg have fundet en anden forhandler.

Baseret på min kedelige oplevelse, er det nærmest tragikomisk at deres fragtpriser er væsentlig højere end de fleste andre konkurrenter.

Det eneste positive i min handel er, at jeg fik et "bedre" produkt end først bestilt og at personen fra den telefoniske kundeservice var flink. Det ændrer dog ikke mit syn på håndteringen af min bestilling og leveringstiden er simpelthen for dårlig, når jeg havde brug for varen i løbet af kort tid.

Ordre nr. 13208

Meebox.net

Middelmådigt - Ikke imponerende

Jeg er ikke særlig imponeret over Meebox.net som produkt. Allerede ved køb blev jeg lettere irritabel - hvorfor i al verden skal man spammes med 5 forskellige mails? De informationer må da kunne komprimeres ned til færre.

Desuden synes jeg deres administrationspanel er meget lidt overskueligt. Jeg er også kunde hos UnoEuro og jeg kan ikke lade være med at sammenligne. For mig virker det som om, at der har været sparet på en interaktionsdesigner hos Meebox.

Da jeg skulle prøve 1-click-installeren fik jeg "could not connect to database". Det virkede så 10 minutter efter, da jeg prøvede igen.

Meebox er okay billigt og leverer sikkert også en nogenlunde stabilitet, men baseret på ovenstående, vil jeg kun give en middelmådig karakter.

Larsen tyckte detta omdöme var användbart

den 13 augusti 2011

Svar från Meebox ApS

Hej Peter,

Jeg vil meget gerne høre nærmere fra dig vedr. mails (se min e-mail i bunden). Vi udsender de mails, som vi mener er nødvendige. Og erfaringen fortæller os, at for lange mails bliver sjældent læst.

I forhold til vores administrationspanel er jeg helt enig med dig. Det er ikke godt nok. Derfor arbejder vi også på et nyt kontrolpanel, som er langt mere overskueligt, og som samler det hele under et fælles "look". Du kan se et preview af vores nye design her:
http://dl.dropbox.com/u/5121065/My%20Meebox%20Panel%202.png

Den med 1-click-installeren har jeg ikke hørt eller oplevet før. Hvis du oplever det igen, så skriv endelig til vores helpdesk support hurtigst muligt.

Jeg håber at du vil revurdere antallet af stjerner, når vi får det nye design op. Og du er meget velkommen til at komme med inputs, idéer og ønsker.

Fortsat god weekend! :-)

Med venlig hilsen,
Patrick - Meebox.net
Mail: pt@meebox.net

Expedia

Ingen problemer

Jeg blev lidt chokeret efter jeg havde læst anmeldelserne af Expedia, men efter min rejse er jeg dog blevet positivt overrasket. Bestilte en rejse til Las Vegas i 14 dage med 1 mellemlanding. Der var ingen problemer undervejs, hverken ved flybilletter eller hotel-reservation. Alt forløb smertefrit.

UnoEuro Webhosting

Ganske enkelt fantastisk

Måske ikke den bedste support, men hvad skal man også bruge det til, når man har et fantastisk produkt? Har samlet alle mine hjemmesider hos UnoEuro, og jeg synes bare det fungerer, specielt taget prisen i betragtning. Har sjældent haft længerevarende nedetid. UnoEuro har mine varmeste anbefalinger.

PROFIL - Peters

profil bild av Peter
Peter
Recensent
Man, 1989
Danmark

Profiltext

Jeg er en mand der forventer en god og professionel service når jeg handler hos en webshop.